Tidligt søndag morgen fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde set nogle uvedkommende pille ved en knallert i Nørregade i Nykøbing. Politiet rykkede hurtigt ud til stedet, hvor flere personer stak af. Politiet formåede dog at løbe en 17-årig fyr fra Nørreballe og en 17-årig pige fra Nykøbing op.
De to blev anholdt klokken 4.20 og sigtet for forsøg på tyveri af knallerten, som var stjålet i Stubbekøbing i marts måned. Under undersøgelsen af den 17-årige fyr dukkede der godt 100 receptpligtige piller og 30 gram hash op, hvilket førte til yderligere sigtelse for salg af ulovlige stoffer.
De to anholdte blev afhørt på politistationen og blev løsladt igen kort efter klokken 5.