Hjemmerøveri hurtigt opklaret

Profilbillede
dato

Pressemeddelelse

Hjemmerøveri hurtigt opklaret

En 52-årig mand og hans 59-årige samlever blev søndag klokken 20.30 udsat for et hjemmerøveri, da tre maskerede mænd trængte ind i deres hjem i Vesterborg og krævede et stort pengebeløb fra parret. 

Efter en time forlod mændene huset igen med et beskedent pengebeløb. 

Efterforskningen viste, at der er en relation mellem de forurettede og gerningsmændene og en 55-årig mand fra Stubbekøbing og en 27-årig mand og en 21-årig mand – begge fra Serbien – blev anholdt og sigtet for røveriet. 

Politikommissær Rune Nilsson, Personfarlig Kriminalitet:

- Selvom selve den kriminelle handling er alvorlig nok, er der efter alt at dømme tale om en enkeltstående, isoleret hændelse. 

De tre mænd fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing i dag klokken 13.00.

Yderligere oplysninger: Politikommissær Rune Nilsson, telefon 40237678.
 
Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi