BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Stubbekøbing Skole har vi et velfungerende kollegialt læringsfællesskab, hvor vi er ambitiøse på vores elevers vegne. Vi har en spændende hverdag, hvor vi arbejder professionelt med vores læringsmiljøer. Vi brænder for at gøre den lille forskel hver dag for alle vores elever, så de trives og bliver så dygtige, som de kan.
Vi er en del af Landsbyordning Stubbekøbing, som også tæller to daginstitutioner med børn i alderen 0-6 år, og vores skole ligger i et naturskønt område på Nordøstfalster. Vi er en ambitiøs skole med lige over 200 dejlige elever og 25 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at være den bedste skole for vores lokalområde med høj faglighed og trivsel blandt vores elever. I det kommende skoleår vil vores indsatser have flg. overskrifter:
- Elevcentreret læring og ledelse – herunder udvikling af elev til elev læring
- Tidlig indsats, herunder brobygning og det hele børneliv
- Professionelle læringsfællesskaber; teamsamarbejde, co-teaching og aktionslæring
- Fremmøde, trivsel og fællesskaber
Vi søger en lærer til at inspirere og undervise i dansk fra 1.–4. klasse og i én af vores mellemformer, Flex 1 eller Flex 2. Vi søger en relations kompetent lærer med fødderne solidt plantet i klasserummet.
Vi tilbyder
- en udviklingsorienteret skole, hvor vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber i teamstruktur, hvor du vil indgå i vores dygtige team 1 fra 1.-4. klasse.
- et teamsamarbejde, der tager afsæt i PLF med indsatserne aktionslæring og co-teaching samt udvikling af egen praksis gennem refleksion og videndeling.
- et godt arbejdsmiljø med en dygtig og dedikeret medarbejdergruppe
- et sted, hvor vi er meget fokuseret på vores elevers trivsel, og hvor vi arbejder med trivselskoncepterne, Fri for Mobberi, Stærke Sammen og MOT samt digital dannelse.
Vi forventer
- at du er nysgerrig, empatisk og engageret med et positivt livssyn og en god portion humor
- at du er reflekteret, så du med din didaktiske og pædagogiske faglighed er med til at videreudvikle egen og fælles praksis
- at du er stærk i klasserumsledelse
- at du har gode relationelle kompetencer og er tydelig i din kommunikation med afsæt i en dialogisk tilgang til arbejdet
- at du har fokus på betydningen af det gode forældresamarbejde
Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Klaus da Cunha på mobil 2518 2380, og vi ser gerne, at du kommer og besøger os, inden du evt. søger stillingen.
Ansøgningsfrist er senest den 29. maj 2023, og vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 31. maj 2023.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 30 timer og med ansættelse pr. 1. august 2023.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Rosenvængets Allé 14, 4850 Stubbekøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://Guldborgsund.career.emply.com/ad/laerer-soges-til-dansk-og-special-paedagogik-i-indskolingen-landsbyordning-stubbeko/3utzn1/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834265