Nyt fra Stubbekøbing i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Stubbekøbing er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: Dieselspor førte direkte til sigtelse

En 44-årig mand blev mandag formiddag sigtet for tyveri af brændstof. Det skete, efter at politiet tidligere på dagen havde fået en anmeldelse om, at der var suget brændstof op fra tanken på en entreprenørmaskine, der holdt parkeret ved en industribygning lidt uden for Vordingborg. Imidlertid havde tyven ikke været tilstrækkelig opmærksom, for et tydeligt spor af diesel førte frem til et værksted nogle hundrede meter væk. Her fandt politiet den 44-årige, som blev sigtet i sagen.

 

SORØ: 87-årig mand fuppet

Skruppelløse tyve holder sig ikke tilbage, når det gælder om at snyde, fuppe og franarre gode borgere kontanter eller kortoplysninger. En 87-årig mand fra Sorø var i sidste uge udsat for en variation over temaet: Han blev ringet op af en engelsktalende mand, der ringede fra en streamingtjeneste og fortalte, at han ville følge op på et abonnement, den 87-årige havde tegnet. Den 87-årige afviste med bestemthed, at han havde lavet et streamingabonnement, og den venlige mand i telefonen lovede derfor at slette abonnementet, men han skulle bare lige have oplysninger om den 87-åriges kreditkort. Det lykkedes ham at få oplysningerne ud af den 87-årige – som dog fattede mistanke umiddelbart efter og spærrede sine betalingskort. Tyven havde da allerede hævet nogle tusinde kroner på kortet. Politiet undersøger nu sagen nærmere, men opfordrer samtidig til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op og afkrævet personlige oplysninger som cpr-nummer, bankoplysninger, NemID eller som i det her tilfælde: Kortoplysninger.  

 

ESKILSTRUP: Afbrænding af frøgræs

Mandag klokken 16.35 var der gang i afbrænding af frøgræs på en mark ved Eskilstrup, men der var ikke lavet et brandbælte, så ilden kunne have bredt sig. En 39-årig mand blev herefter sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse, hvordan markbrande skal forebygges.

 

SLAGELSE: Anholdt truede politibetjent

Politiet blev mandag eftermiddag kaldt til et supermarked på Valbyvej i Slagelse, hvor en kunde havde optrådt højtråbende og utryghedsskabende. Det var en 37-årig mand fra byen, som havde haft nogle udfordringer med flaskeautomaten, og det fik ham tilsyneladende op i det røde felt. For få ro på stedet anholdt politiet den 37-årige klokken 17.22, men betjentene måtte bruge peberspray for at få ham til at falde lidt til ro. Da han blev anholdt, truede han den ene betjent, og han blev derfor sigtet for trusler mod politiet. Han blev taget med politistationen i Slagelse, og han blev løsladt igen klokken 18.20.

 

RØDBYHAVN: To sigtet for at have hash

Mandag blev to personer afsløret i at have hash med, da de ankom til Danmark. Klokken 18.15 snusede en af Toldstyrelsens narkohunde sig frem til en 26-årig udenlandsk mand, som viste sig at have 4,2 gram skunk i bagagen. Det samme skete klokken 19.30, da Udlændingekontrolafdelingen tjekkede de rejsende, der var ankommet med en Flixbus. Her var det en 21-årig udenlandsk kvinde, der havde 1,4 gram hash på sig. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik en bøde på 2.000 kroner hver.

 

SLAGELSE: Fire unge butikstyve afsløret

Mandag klokken 19.20 fik politiet en anmeldelse fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse. Her tilbageholdt personalet to piger og to drenge på 12-13 år, som var mistænkt for at have stjålet varer. I den ene piges taske fandt politiet da også kosmetik, Red Bull-drikke og andre fødevarer. De fire unges forældre blev tilkaldt og derefter blev børnene afhørt på stedet. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Stubbekøbing Møllegårds Alle Lørdag klokken 18.00 – søndag klokken 7.00 En iPhone 13, en Acer bærbar pc og en fluefiskestand af mærket Sage

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Skuderløsevej Mandag klokken 14.15-19.25 ATK 256 48 40 km/t 59 km/t 10 klip
Nakskov Rødbyvej Mandag klokken 8.20-13.30 ATK 1041 64 50 km/t 74 km/t To klip
Næstved Præstø Landevej Mandag klokken 20.13-23.13 ATK 155 32 50 km/t 92 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Sorø Næstvedvej Mandag klokken 12.21-16.25 ATK 274 13 50 km/t 71 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.43-12.00 ATK 251 - - - -
Tappernøje Strandvejen Mandag klokken 16.31-19.31 ATK 217 45 50 km/t 73 km/t 10 klip
Vordingborg Kohavevej Mandag klokken 16.28-18.28 ATK 82 3 60 km/t 75 km/t -
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 19.12-23.12 ATK 459 12 50 km/t 70 km/t To klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Kommune - Mandag klokken 20.10-21.35 En blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Sydkajen Mandag klokken 17.59 38-årig mand fra Nakskov Narko- og spirituskørsel efter færdselsuheld. Den 38-årige er også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre fra et færdselsuheld
Slagelse Bildsøvej Mandag klokken 19.34 57-årig mand fra Vemmelev Spirituskørsel på knallert
Stenlille Stationsvej Mandag klokken 20.10 18-årig mand fra Sorø Narkokørsel. Den 18-årige havde 1,2 gram hash i bilen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 16.50 45-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overladen den til en person uden kørekort

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi