Skoleleder til Landsbyordning Stubbekøbing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye skoleleder og stå i spidsen for at skabe sammenhæng i børnelivet i Landsbyordning Stubbekøbing?
 
Vi søger en skoleleder, der har lyst til et varieret og interessant arbejde som øverste leder i vores Landsbyordning i Stubbekøbing.

Landsbyordning Stubbekøbing er et læringsfællesskab for børn i alderen 0-16 år. Vi har ca. 380 børn fordelt på Stubbekøbing Skole, Stubbekøbing Børnehus og Æblehuset i Horbelev. Som leder af landsbyordningen er du primært personaleleder for lærerne, mens den pædagogiske leder har personaleledelsen for pædagogerne. Som landsbyordningens øverste leder er du naturligt involveret i dagtilbuddenes hverdag og opgaver, skolens udvikling og det sammenhængende børneliv fra vuggestue til udskoling. 

Vi ligger på Nordøstfalster, hvor vi nyder godt af den fantastiske natur, de gode udearealer og samspillet med lokalsamfundet. Vi ønsker derfor en leder, der vil engagere sig i lokalsamfundet og videreudvikle samspillet med blandt andet forenings- og erhvervslivet. Som leder er du med til at sikre, at Landsbyordning Stubbekøbing fortsat er et aktivt tilvalg for områdets familier i tæt samarbejde med vores fælles bestyrelse. 

Fordelen ved at være en landsbyordning er bl.a., at vi samarbejder omkring børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i et helhedsperspektiv fra børnene er 0-16 år. Landsbyordningen rummer et stort potentiale som et samlingspunkt for alle på Nordøstfalster, og det arbejde skal du stå i spidsen for i tæt samarbejde med den øvrige ledelse og personalet.

Vi tror på fællesskabet og har længe arbejdet systematisk med Professionelle Læringsfællesskaber, der også er en samlende tilgang på tværs af alle skoler og dagtilbud i Guldborgsund Kommune. Vi gør bl.a. brug af co-teaching og aktionslæring, og vi har et veludviklet fælles fagsprog og metodisk afsæt på disse områder. I vores dagtilbud har vi særligt fokus på læringsmiljøer, sprogudvikling og børns medbestemmelse. Med afsæt i de seneste tilsyn står begge dagtilbud stærk ift. den pædagogiske kvalitet - med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes børnesyn om, at børn og unge altid gør det bedste, de kan. 

Gruppen af børn og familier er mangfoldig, og vi arbejder tværprofessionelt, når børn og familier i perioder har behov for en ekstra indsats. Vores fælles udgangspunkt for samarbejdet er Guldborgsunds samarbejdsmodel GUSA, et samtaleværktøj, der giver forældre mulighed for at være i dialog med relevante professionelle fagpersoner. 

Vi er optaget af at skabe stærke inkluderende børnefællesskaber i hele vores landsbyordning. Derfor skal du have lyst til, og gerne erfaring med, at videreudvikle skolens mellemformer, så vi kan skabe deltagelsesmuligheder for flere børn i vores almene læringsmiljøer.

Alt i alt søger vi en leder, hvor der er handling bag ordene. En leder der er i øjenhøjde med medarbejdere og familier. Du kommunikerer tydeligt og ligefremt, og du inviterer til dialog. Vi lægger vægt på, at processer er inddragende, og vi byder alle gerne ind med idéer til løsninger for at finde den bedste vej. 

Vi ønsker os en leder, der 

  • er en samlende og synlig figur i vores landsbyordning og Nordøstfalster 
  • evner at kommunikere tydeligt og på en måde, der samler og udvikler 
  • er lyttende, empatisk, respektfuld og skaber ro 
  • er optaget af sammenhænge og børneperspektivet fra 0-16 år
  • har sans for og erfaring med økonomistyring 
  • formår at uddelegere relevante opgaver og ansvar 
  • bidrager positivt og konstruktivt til samarbejdet i lokalsamfundet og i hele ledergruppen i Center for Børn & Læring  
  • indgår i det tværprofessionelle samarbejde bl.a. med PPR og Familieafdelingen 
  • har undervisningskompetence i folkeskolen 

Vi tilbyder 

  • et alsidigt job med mange muligheder for at sætte dit eget præg på skolens udvikling i samarbejde med lederteamet, skolens medarbejdere, forældre, eleverne og lokalsamfundet. 
  • dedikerede medarbejdere, der brænder for børnene, deres læring, trivsel, udvikling og dannelse. 
  • alsidige og varierede ledelsesopgaver både i skoleregi og i forhold til det sammenhængende børneliv fra 0-16 år. 
  • et systematisk og tæt samarbejde med lederkolleger i hele Center for Børn & Læring. Du vil indgå i et stort ledelsesfællesskab med de ca. 35 ledere i skoler, dagtilbud og øvrige landsbyordninger samt forvaltning og desuden et mindre og tæt fællesskab med lederne i de nærmest beliggende skoler. 

Få mere at vide: 
Du kan læse mere om Landsbyordning Stubbekøbing ved at klikke på dette link

Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, så kontakt konstitueret centerchef Klaus Kronow 25 18 22 01, eller konstitueret leder i Landsbyordning Stubbekøbing Jakob Martinsen 25 18 08 65.  

Vi opfordrer kraftigt til, at du aflægger landsbyordningen et besøg før din ansøgning. For aftale om et besøg kan du kontakte konstitueret leder i Landsbyordning Stubbekøbing Jakob Martinsen 25 18 08 65, viceskole-leder Søren Møller på 25 18 23 51 eller pædagogisk leder Laila Hertel Gunthel på 25 18 19 29. 

Ansættelsesvilkår:  
Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst mellem LC og KL. 
Tiltrædelse 1. juni 2024. 

Ansøgningsprocedure:  
Send din ansøgning senest 3. april 2024 ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen. 

1. samtale afvikles mandag d. 8. april 2024 
2. samtale afvikles onsdag d. 10. april 2024

Mere om Guldborgsund Kommune:  
Guldborgsund Kommune har røgfri arbejdstid. 
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=74ecf7c8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Rosenvængets Allé, 4850 Stubbekøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet