BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Stubbekøbing Skole har vi et velfungerende kollegialt læringsfællesskab, hvor vi er ambitiøse på vores elevers vegne. Vi har en spændende hverdag, hvor vi arbejder professionelt med vores læringsmiljøer. Vi brænder for at gøre den lille forskel hver dag for alle vores elever, så de trives og bliver så dygtige, som de kan. Vi er en del af Landsbyordning Stubbekøbing, som også tæller to daginstitutioner med børn i alderen 0-6 år, og vores skole ligger i et naturskønt område på Nordøstfalster. Vi er en ambitiøs skole med 194 dejlige elever og 30 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at være den bedste skole for vores lokalområde med høj faglighed og trivsel blandt vores elever.
Vi søger en lærer i team 1, som er fælles om 0.-4. årgang, der vil være klasselærer i 4. klasse og som kan undervise i dansk, engelsk, historie og evt. idræt og svømning. Du er også velkommen til at søge, hvis du kan byde ind med andre fagkombinationer, hvor dansk indgår, da vi særligt vægter en relationskompetent lærer, der brænder for at udvikle fag og fællesskaber.
Vi tilbyder
- en udviklingsorienteret skole, hvor vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber i teamstruktur
- et PLF der udvikles gennem aktionslæring og co-teaching, hvor fælles og egen praksis udvikles gennem afprøvning, refleksion og videndeling.
- et godt arbejdsmiljø med en dygtig og dedikeret medarbejdergruppe
- et sted, hvor vi er meget fokuseret på vores elevers trivsel, og hvor vi arbejder med trivselskonceptet MOT og digital dannelse.
Vi forventer
- at du er nysgerrig, empatisk og engageret med et positivt livssyn og en god portion humor
- at du er reflekteret, så du med din didaktiske og pædagogiske faglighed er med til at videreudvikle egen og fælles praksis
- at du er stærk i klasserumsledelse
- at du har gode relationelle kompetencer og er tydelig i din kommunikation med afsæt i en dialogisk tilgang til arbejdet
- at du har fokus på betydningen af det gode forældresamarbejde
Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Karina Lykke Lund på mobil 2518 2380 eller viceskoleleder Søren Peder Møller på mobil 2518 2351, og du er meget velkommen til at komme og besøge os inden, at du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist er senest den 24. juni 2024 kl. 12.00. Samtaler finder sted på Stubbekøbing skole den 27. juni 2024.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. august 2024
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Guldborgsund Kommune, Rosenvængets Allé 14, 4850 Stubbekøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064920