Vi søger en ny befaren skibsassistent til Færgen IDA - vil du med ombord?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en baggrund som befaren skibsassistent, gerne med erfaring fra
passagerfærger – Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.


Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, som hvert år sommeren igennem
fragter glade turister og lokale mellem Bogø og Stubbekøbing, på farvandet Grønsund.

Til sæson 2024 søger vi dig, der har kompetencerne til at føre Færgen Ida sikkert over
Grønsund, samtidig med, du har overskud og lyst til smil og snak, med de mange
danske og udenlandske gæster, der hver sommer krydser Grønsund med Færgen Ida.
Vi prioriterer højt, at vores gæster ombord får en god oplevelse, så derfor skal du
kunne lide at tale med gæster og have let til smil.

Færgen Ida er udnævnt til historisk sejlende monument og er en del af dansk kulturarv.
Færgen er velbevaret og har en stor støtteforening, Idas Venner bag sig, som
sommeren igennem tilbyder forskellige særsejladser og arrangementer, som du styrer
sikkert igennem.

Færgen Ida er en del af flere nationale og internationale cykelruter og yndet
udflugtsmål for lokale, cykleturister og mange børnefamilier.

Hverdagen i kommunen præges af et stort engagement fra borgere og politikere,
interessen for det maritime er stor. Derfor lægger vi vægt på god service og glæden
ved at skabe synlige resultater. Vi søger efter en ny kollega, der vil bidrage til at yde en
god service for vores passagerer på Færgen Ida og i vores team.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a være:

  • Ansvarlig for motoren.
  • Billettering og rundering.
  • Modtage ladninger og passagerer samt registrere passagerer.
  • Lænsning, bunkring og affaldshåndtering.
  • Løbende renholdelse af passagerafsnit.
  • Deltage i øvrige forefaldende opgaver.
Kvalifikationer:
  • Besiddelse af nødvendige beviser
  • Erfaring med mindre skibe
  • Faglig viden
  • Serviceminded og smilende
Er i besiddelse af:
  • Bevis som befaren skibsassistent.
  • Duelighedsbevis for sejlads i handelsskibe
  • Gyldigt bevis i grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe, jf. Akoden,
  • afsnit A-VI/1, paragraf 2, tabel A-VI/1-1 og A-VI/1-2.
  • Motorpasserbevis
  • Gyldigt sundhedsbevis.
Kontakt
Ønsker du flere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte Betina Nymand på tlf.: 30 10 28 91 eller John Sanger-Kristensen tlf: 45 29 27 39 24.

Ansøgningsfrist den 4. marts 2024. Samtaler gennemføres den 7. marts 2024
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Ansøgningsfrist: 4. marts 2024

Ansættelsesvilkår:
Tidsbegrænset

Arbejdsstid:
Fuldtid - Forventes at ske på fuld tid. Tørnen forventes at blive 7/7.

Kontaktperson:
Betina Nymand
tlf: 30102891

Arbejdssted
Færgen Ida – Med start og slut fra Stubbekøbing Havn

Ansættelsesperiode.
1.5.2024 til 30.9.2024, samt uge 42

Om os
Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, og sejler mellem Bogø og
Stubbekøbing i perioden 1.maj til 30.september samt uge 42.
Færgen har plads til 100 personer og 12 biler.

Besætningen består af 4 medarbejdere på månedsløn, og enkelte timelønnede
afløsere som træder ind ved ferie og sygdom.
 


 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=069ad597)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Østergårdstræde, 4772 Langebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010246

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet