Mandag aften klokken 20.42 modtog politiet og brandvæsenet en anmeldelse om en voldsom og eksplosionslignende brand i havnen i Stubbekøbing. Branden opstod i en båd, og flere både i nærheden blev også beskadiget.
En 36-årig mand blev anholdt i forbindelse med hændelsen klokken 21.18. Den anholdte blev efterfølgende kørt til rigshospitalet for behandling af brandskader. Politiet arbejdede på brandstedet frem til klokken 1.40, og brandstederne skal undersøges nærmere.
Det overvejes, om den 36-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.